Vores arbejde

JunkFood er Michelinkokken, Rasmus Munk og Finansmanden Lars Seier Christensens projekt som har en ambition om, at sikre et varmt måltid hver dag til alle de mange gadefolk i København. På Vesterbro i København er der omkring 500-600 gadefolk døgnet rundt. På landsplan er der 6400 hjemløse i Danmark. Gadens Folk har ofte ikke appetit og mærker ikke nødvendigvis, at de har brug for næring, men deres reaktionsmønster afspejler det ofte.

”Vores erfaring er, at når JunkFood leverer aftensmad er der markant mindre vold blandt beboerne.” 

Marie Louise Dyhrberg, Institutionsleder af Herbergscentret Sundholm

JunkFood blev aktiveret i Corona nedlukningen, hvor Rasmus Munk brugte sin tid og kræfter på at lave mad til Gadens Folk, fordi han følte han havde en forpligtelse!  Nu er restauranterne åbnet igen men JunkFood lever heldigvis videre.

Fra køkkenet på H17 ved Halmtorvet, producerer vi hver dag, alle ugens 7 dage mellem 300 og 350 næringsrige, gode måltider. Det er mad vi selv har lyst til at spise, og som tilgodeser gadefolkets behov om, at det kan spises på farten, med dårlige tænder og en sart mave.

”Når JunkFood leverer aftensmad er det en måde for personalet at give omsorg for beboerne på, og ofte giver det samtidig en åbning for en god samtale.”

Bettina Bach, Institutionsleder for Det skærmede Kvindeherberg

Vi bestræber os på at være bæredygtige i det omfang det er muligt, bl.a. ved at få overskudsvarer dels fra FødevareBanken dels fra producenter, som har varer som er for tæt på udløbsdatoen til at det kan sælges.

Om eftermiddagen når maden er færdig, bliver den pakket i varmekasser og frivillige kommer og kører det ud til de væresteder og herberger, vi har lavet aftaler med.

Det er vigtigt, at vores tilbud komplementerer eksisterende tilbud. Mange væresteder har lukket om aftenen, så vi dækker et behov og reaktionerne fra modtagerne er meget positive.

JunkFood er registreret som en Autoriseret Fødevarevirksomhed og bliver kontrolleret af Fødevarestyrelsen. Vi sætter selvfølgelig en ære i at opfylde alle kvalitetskrav, da vi udleverer mad til en sårbar målgruppe. Nedenfor ses vores seneste Kontrolrapport.

JunkFood – Alles Ret?

Fotograf Jens Honoré har med sin dygtighed og store hjerte skildret Gadens Folk gennem fotografier og lydfiler. Det er blevet til en udstilling som har vandret igennem byen. Målet har været at sætte fokus på, at mad ikke er tilgængeligt for alle og skabe debat om, det er rimeligt. Du kan se billederne her og lytte til Gadens Folks dybe og rørende refleksioner om, hvad mad betyder for dem.

Charlotte 55 år
Perihan alder ukendt
Elass 30 år
Jeppe 28 år
Lars Bo 42 år
Annika 29 år
Keyvan alder ukendt
Jimmi 54 år
Christina 39 år
Jan 43 år
Dan 34 år
Claus 56 år
Amir 45 år
Anni 59 år
Lizette 50 år
Angelia alder ukendt
Mohamed alder ukendt
Manoucher, alder ukendt
Louisa 38 år
Viggo 59 år
HG 42 år