Casesamling
KBH Ejendomsservice
Høj medarbejderinvolvering og unge i job
KBH Ejendomsservice A/S har mere end 19 års erfaring med at hjælpe boligforeninger i København og omegn.
Administrerende direktør og stifter Rasmus Kock fortæller:
KBH Ejendomsservice A/S startede i 2003. Vi vasker ca. 54.000 trappeopgange hvert år og udskifter 3500 el-pærer og batterier. Tusindvis af m2 græsplæner slås, og hække bliver klippet så langt øjet rækker.
Da vi startede i 2003 foregik transporten på en Christianiacykel med kost, mopper, vand og gode ben. I dag har vi 38 fantastiske medarbejdere og hjælper 480 boligforeninger i København og omegn med ejendomsservice.
Vi ser byens liv og alle slags mennesker, når vi hver dag kører rundt i København. Også gadens folk, der lever et hårdt liv. Det har alle årene gjort stort indtryk på os. Også fordi vi kan se, at der er kommet flere og yngre gadefolk.
Vi vil gerne hjælpe, og derfor har vi valgt at donere til JunkFood. Som vi ser det, gør de nemlig en stor forskel i kraft af deres forskellige tiltag.
Partnerskabet
Partnerskabet med JunkFood giver os mulighed for at vælge aktiviteter, der kan inddrage medarbejderne i det gode formål. Det gør en forskel, at vi kan støtte udsatte i det lokalsamfund vi bevæger os rundt i.
Muligheden for at inddrage vores medarbejdere i partnerskabet gør, at det ikke blot er os som virksomhed der donerer, men at vi alle personligt kan være stolte af projektet sammen.
KBH Ejendomsservices partnerpakke:
PR-materiale
Da vi selv er lokalt til stede i København, har det været en god mulighed for os at sprede det gode budskab om vores partnerskab med JunkFood i blandt andet Vesterbro Liv. Det giver os også mulighed for at gøre opmærksom på vores virksomhed, og inspirere andre til at støtte lokalt.
JunkFoods juleindsamling
Vi har valgt juleindsamlingen for andet år i træk, da det sidste år skabte god medarbejderinvolvering, og gav os alle en bevidsthed om gadens folk. Det er en super overkommelig måde at gøre en forskel for dem, der har allermest brug for det, og derudover gav indsamlingen os også materiale til ekstern profilering.
SoMe-materiale
SoMe-materialet har været et godt element for os at have i partnerskabet, da det giver os ekstra materiale til positionering. Materialet bliver udarbejdet sammen med JunkFood, og vi har derfor fået indlydelse på indholdet, så det bliver relevant og vedrørende for os og potentielle kunder.
Byvandring med Gadens Stemmer
Vi synes det er vigtigt at involvere vores medarbejdere i vores godgørende projekter, og derfor ser vi det som en oplagt mulighed at kunne invitere dem på en tur med Gadens Stemmer, så de kan se og høre den barske sandhed om livet på gaden.
Jeg er overbevist om, at en tur som denne skaber forankring hos medarbejderne, og det giver dem samtidig mulighed for selv at kunne formidle det projekt, vi støtter gennem JunkFood.
Kontakt KBH Ejendomsservice
Rasmus Kock
Adm. Direktør
Tlf.: 27 79 24 01
KBH Ejendomsservice
Islevdalvej 140
2610 Rødovre
www.kbhejendomsservice.dk