Moalem Weitemeyer

Head of Communication & Engagement Barbara Holden Lockhart fortæller:

Moalem Weitemeyer er et Tier 1 advokatfirma beliggende i København. Firmaet blev stiftet i 2008 og er siden da vokset og blevet et af Danmarks førende kontorer inden for områderne selskabsret, proces og fast ejendom.

Hvorfor er I erhvervspartnere med JunkFood?
Vi interesserer os for verden omkring os og har et ønske om at hjælpe de mindre privilegerede i vores samfund. JunkFood gør en kæmpe forskel for hjemløse i København, og den mission ville vi gerne støtte. Vi mener, at vi har et ansvar, og vi tror på, at det at kunne hjælpe er med til at give vores medarbejdere en følelse af at være en del af noget større. 

Moalem Weitemeyer deltog ved fernisering af Junkfoods fotoudstilling Alles Ret på Nytorv i sommeren 2021.
På kontoret er nogle af fotografierne fra Alles Ret repræsenteret.

Hvordan skiller et JunkFood partnerskab sig ud?
Partnerskabet med JunkFood er fleksibelt, og vi sætter pris på at kunne tilpasse samarbejdet til vores virksomhed. 

Moalem Weitemeyers partnerpakke:

Foredrag med Jeanette Duus (daglig leder på JunkFood)

Foredraget med Jeanette giver vores medarbejdere et indblik i, hvem JunkFood er, og er samtidig med til at skabe en fællesskabsfølelse omkring et godt formål. Vi bruger foredraget til at kick-starte vores deltagelse i JunkFoods juleindsamling, så alle er opdateret på sagen.

JunkFoods juleindsamling
Vi kørte julekampagnen hele december måned sidste år, og det glæder os, at så mange har lyst til at give et bidrag.

JunkFoods Bedste Nyheder
JunkFoods Bedste Nyheder har ligesom Jeanettes foredrag givet vores medarbejdere et fint indblik i, hvordan JunkFood opererer.  Samtidig bliver der sat ansigt på nogle af de mennesker, der gør en forskel.

Byvandring med Gadens Stemmer
Vi har stadig en byvandring med Gadens Stemmer til gode, og vi ser frem til at blive klogere på livet i Københavns gader. Et liv, der ligger manges virkelighed fjernt, til trods for at det er en tilværelse, vi alle er vidner til. 

Kontakt Moalem Weitemeyer

Head of Communications & Engagement Barbara Holden Lockhart
Tlf. 33 77 90 34
Moalem Weitemeyer
Amaliegade 3
1256 Copenhagen
www.moalemweitemeyer.com